Import invest Logistik Support Fuso Mitsubishi Chevrolet Peugeot Peugeot

Koncern

I 1930 grundlagde K.W. Bruun koncernen under navnet British Motors A/S. I 1952 blev Interdan etableret i forbindelse med, at koncernen blev importør af Peugeot. I dag er Interdan den største bilimportør i Skandinavien med en markedsandel på henholdsvis 15% i Danmark, 4% i Sverige og 7% i de baltiske lande.

Vi distribuerer mere end 50.000 biler om året og arbejder med en bilpark på mere end 500.000 biler i Danmark og Sverige. Omkring 300 selvstændige bilforhandlere og værksteder er tilknyttet Interdan. Alt dette sammenlagt betyder en omsætning på godt 5 milliarder kr. (665 mio. Euro), en egenkapital på lige under 500 millioner kr. (65 mio. Euro) og ikke mindre end 334 ansatte.

WE JUST LOVE CARS

Og som bekendt ruster gammel kærlighed aldrig.

Interdans værdisæt kan sammenfattes i to ord: Troværdighed og energi.

Troværdighed: Det vi siger, er det vi gør. Det vi kan, er det markedet efterspørger. Det vi udvikler, er begrundet i indsigt. Det vi tilbyder, er overordnet involvering, ansvarstagen og vækst for vores samarbejdspartnere.
Energi: Vi ønsker at fremstå som en solid, kompetent og professionel virksomhed. Det kræver vedvarende energi i arbejdet med at være up to date, evne til omstilling og fremsynethed, når det gælder investering i de rigtige ressourcer.